Hotel Agii Apostoli

Top 10 hoteller i Agii Apostoli

Hvis du gerne vil bo tæt på Chania by og dermed også lufthavnen, men samtidig også vil have adgang til lækre strande og et hyggeligt aktivt byliv med flere restauranter inden for gåafstand, kan det være en god idé at tage et nærmere kig på et af de mange lækre hoteller i området Agii Apostoli. Her er der ikke meget mere end 5-10 minutters kørsel til selve Chania, og turen til lufthavnen tager kun omkring 15-20 minutter. Det er et virkeligt skønt område, som vi selv har rejse i rigtig mange gange, og boet på en lang række af hotellerne, som vi kommer til at anbefale her.

Agii Apostoli ligger langs hovedvejen, så næsten uanset hvor du bor, har du ikke langt til stranden. Vælger du at booke dig ind på et af de hoteller, der ligger på stranden, er der jo 0 meter, men selv når du bor oppe omkring hovedvejen, tager det max 10-15 minutter at gå til stranden. Så hvis du elsker at bade i Middelhavet, men samtidig heller ikke vil give slip på en stor swimmingpool, kan vi virkelig anbefale dig at tage et nærmere kig på et af hotellerne herunder. Vi har selv rejst i området, fordi hotellerne er relativt billige, og det er meget nemt at komme til og fra lufthavnen. Der er ikke noget med at køre flere timer i bus, når du skal fra lufthavnen til hotellet. Det er bare ind i en taxa eller en bus, og så er du ellers i området 15-20 minutter senere, hvor du så kan gå i gang med at nyde din ferie.

Sirios Village Hotel & Bungalows - ⭐⭐⭐⭐

Sirios Village Hotel & Bungalows er et af de største hoteller i området Agii Apostoli. Det er et all inclusive hotel, så du booker du en ferie her, behøver du ikke at bekymre dig om at skulle forlade hotellet på noget tidspunkt. Hotellet er især kendetegnet af sine store swimmingpools, hvor der er plads til mange hundrede gæster på en gang.

Sirios Village er ikke et lille intimt hotel, så hvis det er sådan et, du vil på, skal du ikke booke dig ind her. Til gengæld er det perfekte for børnefamilier, da der er masser af aktiviteter for de mindste, kæmpe børnebassiner og en masse andre børn at lege med. Med All Inclusive med i hotelprisen, skal du heller ikke bekymre dig om at lave mad eller lignende i løbet af ugen, da du nemt bare lige kan tage ungerne med ind i restauranten, når det er ved at være på tide med frokost eller aftensmad.

På Sirios Village Hotel & Bungalows kan du komme til at bo enten i hovedbygningen, som er selve hoteldelen, eller du kan bo i bungalows, som er placeret rundt omkring på området. Selve området for hotellet er rigtig stort, hvilket næsten gør det til en hel oplevelse i sig selv bare at gå rundt på hotellets område.

Det ligger ikke lige ved stranden, men det tager ikke meget mere end 10-15 minutter at gå derned. Du kan eventuelt overveje at tage bagvejen, som er en smutvej, der gør det hurtigere at komme direkte fra hotellet og ned på stranden. Den går mellem tennisbanen og swimmingpool området, så den er ikke svær at finde. Alt i alt er det et perfekt hotel for børnefamilier, der bare gerne vil slappe af og nyde en fantastisk og sjov ferie for hele familien.

Faciliteter

  • 243 værelser

  • Tæt på stranden

  • Restaurant

  • Poolbar

  • 4 udendørs swimmingpools

  • Børnepools

  • Tennisbane

  • Lufthavnstransport

  • Børnepasning

  • 24 timers reception

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Have

  • Arkade/spillerum

  • Gratis Wi-Fi

  • Gratis parkering

  • Legeplads

  • Køleskab

  • Til Kalamaki strand: 12 minutters gang

Golden Bay - ⭐⭐⭐

Vil du gerne bo lige på stranden, bør du tage et nærmere kig på Golden Bay, der har stranden som sin nabo. Her har du mulighed for at gå næsten direkte fra swimmingpoolen og ud i det lune Middelhav. Og når du er færdig med at bade, kan du ligge dig ind på af strandstolene og nyde den varme, græske sol.

Flere af værelserne har også udsigt ud over Middelhavet, så du har mulighed for at sidde på den altan eller terrasse og nyde den flotte udsigt sammen med morgenkaffen eller aftenvinen. Her er der rig mulighed for at komme helt ned i gear og få ladt batterierne op, så du er klar igen, når du vender hjem.

Stranden ved hotellet er fantastisk - og det kan jeg skrive under på, da jeg selv har været der og brugt den mange gange. Det er en lang og lækker sandstrand med masser af plads. Her kan du virkelig nemt få mange timer til at gå med bare at ligge og nyde det lune vand, og så kan du glæde dig over, at du ikke skal gå 10-15 minutter for at være tilbage på dit hotel igen. Du kan kigge direkte på det fra stranden af.

Foruden at tilbyde dig en lækker sandstrand lige ved siden, kan du også nyde godt af hotellets restaurant eller poolbar. Du har også mulighed for at bruge nettet gratis, og når sulten melder sig, er der ikke langt til en af de nærliggende restauranter i området, hvis du har lyst til at gå ud at spise.

Faciliteter

  • 42 lejligheder

  • På stranden

  • Udendørs swimmingpool

  • Børnebassin

  • Bar/lounge

  • Terrasse

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Have

  • Lokal butik

  • Gratis Wi-Fi

  • Tekøkken

  • Køleskab

Zeus Village - ⭐⭐⭐⭐

Vil du bo på et lækkert, firestjernet hotel uden at betale kasse for det, kan jeg også virkelig anbefale dig at tage en tur på Zeus Village. Det er et mindre hotel, men det føler du faktisk ikke, når du er der. Alle lejligheder er udstyret med en lækker terrasse eller altan, og der er stort set altid plads ved poolen, så selvom der "kun" er 35 lejligheder på hotellet, er der alt det, du har brug for på din ferie.

Hvis du har lyst, har du også den mulighed for at booke et af de værelser, der har privat pool. Det er blandt andet det, du kan se på et af billederne herover. Men det koster naturligvis ekstra, og vi har altid fundet os rigtig godt tilpas med de almindelige værelser og den fælles pool. Men det er en meget sjov ting at have til dem, der gerne lige vil have lidt ekstra.

Hotellet er blandt andet udstyret med en restaurant og poolbar, hvor du har mulighed for at nyde en god frokost eller slukke tørsten, hvis den melder sig i løbet af dagen. Og det er der jo gode chancer for sker, når du er på ferie. Så er det bare at slentre de få meter, der nu engang kun er fra poolen og til poolbaren og købe en stor fadøl eller en friskpresset appelsinjuice.

Hotellet ligger i nærheden af Sirios Village Hotel & Bungalows, og du har derfor 10-15 minutters gang til stranden. Det er ikke meget, men vil du bo lige ved stranden, skal du ikke vælge Zeus Village. Kan du sagtens klare dig med en pool og en lille gåtur for at komme på stranden, er det dog et perfekt hotel for dig.

Faciliteter

  • 35 værelser

  • Tæt ved stranden

  • Restaurant

  • Poolbar

  • Udendørs pool

  • Børnepool

  • Spa service

  • Massage

  • Børnepasning

  • Terrasse

  • Air condition

  • Have

  • Bibliotek

  • Gratis morgenmadsbuffet

  • Gratis Wi-Fi

  • Gratis parkering

  • Tekøkken

  • Køleskab

  • Til Kalamaki strand: 14 minutters gang

Nireas Hotel - ⭐⭐

Skal det være billigt, er Nireas Hotel et rigtig godt bud på et lille, hyggeligt hotel, der har det mest basale for en god ferie. Her får du eksempelvis en forholdsvis stor pool, poolbar og mulighed for morgenmad på hotellet, og prisen for at en uge på Nireas Hotel er som regel under halvdelen af, hvad mange af de øvrige hoteller i området koster. Så vil du gerne have dine penge til at række langt, kan du med fordel vælge at booke dig ind på Nireas Hotel.

Du får naturligvis også det, du betaler for, så hotellet er udstyret med to stjerner. Men hvis du heller ikke skal bruge en 24 timers reception, massage, spa områder og en stor restaurant på hotellet, er det klart, at det bliver billigere for dig at bo der. Og det er jo kun en fordel, hvis du kan undvære alle disse ekstra ting og bare gerne vil have et fint lille hotel, hvor der trods alt stadig er mulighed for at hoppe i poolen.

Afstanden til stranden er ikke alverden, da det kun tager små 10 minutter at gå til en af Kretas absolut lækreste strande, nemlig Kalamaki stranden. Det er en rigtig lang og bred sandstrand, som du altså kan gå til nemt. Du skal bare lige over hovedvejen, og så er der kun et par minutters ekstra gang, før du er der. Så det er nemt at tage på strandtur, hvis du booker dig ind på Nireas Hotel.

Faciliteter

  • 27 lejligheder

  • Tæt på stranden

  • Udendørs swimmingpool

  • Børnepool

  • Mulighed for morgenmad

  • Poolbar

  • Tennisbane

  • Lufthavnstransport

  • Air condition

  • Lej bil på hotellet

  • Gratis Wi-Fi

  • Gratis parkering

  • Tekøkken

  • Til Kalamaki strand: 11 minutters gang

Domes Noruz Chania - ⭐⭐⭐⭐⭐

Vil du have luksus ud over alle grænser, kan det være en idé at booke dig ind på et femstjernet hotel. Og hvis du gerne vil bo i Agii Apostoli, kan Domes Noruz Chania være et rigtig god bud på et sådan. Her får du alt det, du har brug for, på et femstjernet ophold.

Domes Noruz ligger direkte ned til stranden. Og det er ikke bare hvilken som helst strand - her får du nemlig en privat strand, som du kan gøre brug af, lige så meget du har lyst til. Med private liggestole og strandparasoller er du sikret en plads på en af øens lækreste strande.

Hotellet er udelukkende for voksne, så det er ikke en mulighed at tage dertil som børnefamilie. Hotellet byder blandt andet på en god restaurant og hele to barer, så der burde være rigeligt med mulighed for både at få noget at spise og drikke under dit ophold.

Derudover har hotellet også eget fitnesscenter, hvis du har lyst til at træne under din ferie, og du finder også en full service spa, hvor du rigtig kan blive forkælet. Hotellet tilbyder også lufthavnstransport og 24 timers reception, så du nemt kan checke ind og komme til og fra hotellet fra lufthavnen.

Faciliteter

  • 83 værelser

  • Privat strand

  • Kun for voksne

  • Restaurant

  • 2 barer

  • Full service spa

  • 2 udendørs pools

  • Morgenmad tilgængelig

  • Fitnesscenter

  • Strandparasoller

  • Lufthavnstransport

  • Terrasse

  • 24 timers reception

  • Gratis Wi-Fi

  • Gratis parkering

Sea View Hotel & Apartments - ⭐⭐

Beliggende i udkanten af Agii Apostoli, nærmere på Chania end mange af de øvrige hoteller, finder du Sea View Hotel & Apartments. Det er udstyret med to stjerner, men det har alt det, du har brug for, for at få en god og dejlig ferie på Kreta. Så det kan sagtens være et godt vælg for din næste tur.

Fra lejlighederne har du en god udsigt ud over Middelhavet. Derudover er hotellet også udstyret med en dejlig pool, så du har mulighed for at tage en dukkert, hvis du får behov for det.

Ellers ligger hotellet ikke særlig langt fra Chania, så hvis du vil have nemt ved at komme til Chania, men ikke har lyst til at bo i storbyens larm og støj, kan du med fordel vælge at bo på et hotel som dette, hvor du får ro og fred og samtidig kan tage ind til byen uden problemer.

Hotellet giver dig mulighed for at få morgenmad med i din pris, så du bare kan nyde morgenmaden på hotellet. Derudover får du fri adgang til Wi-Fi, lufthavnstransport, pool og poolbar, så du har et godt grundlag for en rigtig dejlig tur på Kreta, hvis du vælger at booke dig ind her.

Faciliteter

  • 25 værelser

  • Morgenmadsbuffet

  • Poolbar

  • Udendørs swimmingpool

  • Børnebassin

  • Lufthavnstransport

  • Terrasse

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Gratis Wi-Fi

  • Gratis parkering

  • Tekøkken

  • Til Nea Chora strand: 15 minutters gang

Niriis Hotel - ⭐

Niriis Hotel har ikke mange stjerner at byde på, men det er stadig et fint lille hotel, som trods alt ligger rigtig tæt på stranden. Så vil du bare gerne bo godt og til en rigtig fornuftig pris med kort afstand til en af de lækreste strande på Kreta, kan du med fordel vælge at booke dig ind på Niriis Hotel.

Hotellet har kun 22 lejligheder, så du kommer ikke til at slås med mange om at få en plads ved poolen, der også er på hotellet. Lejlighederne er udstyret med både et tekøkken, køleskab og gratis Wi-Fi, så du har alt det, du har brug for i en lille ferielejlighed.

Vil du gerne ud og se området, har du også mulighed for at leje en bil på hotellet, så du kan køre ud og se nærmere på den flotte og historiske græske ø. Der er gratis parkering ved hotellet, så det er intet problem at holde der med din lejebil.

Selvom der er tale om et mindre hotel med kun en stjerne, finder du dog stadig bl.a. 24 timers reception, så du kan komme på alle tidspunkter af døgnet. Og med kun 5 minutter til Agii Apostoli strand, er det faktisk et rigtig godt beliggende hotel til prisen.

Faciliteter

  • 22 lejligheder

  • Tæt på stranden

  • 24 timers reception

  • Air condition

  • Lej biler på hotellet

  • Computer station

  • Gratis Wi-Fi

  • Gratis parkering

  • Tekøkken

  • Køleskab

  • Til Agii Apostoli strand: 5 minutters gang

Yakinthos Hotel - ⭐⭐⭐

Du kan også vælge at booke din ferie på Yakinthos Hotel. Det ligger tæt ved hovedvejen, og da hovedvejen på Kretas vestkyst går langs vandt, er der kun tre minutters gang ned til Agii Apostoli strand, som er en utrolig lækker sandstrand, hvor du nemt kan få mange timer til at gå med at bade og slikke sol.

Yakinthos Hotel er udstyret med 39 ikke-ryger værelser. På området finder du blandt andet en swimmingpool og to barer, så der er rig mulighed for at få slukket tørsten, mens du er på hotellet. Der er også en lang række små supermarkeder langs hovedvejen og sidegaderne, hvor du kan købe en øl eller flaske hvidvin til at tage med tilbage på din altan.

Derudover tilbyder hotellet dig også gratis morgenmadsbuffet med i prisen, så du ikke skal tænke på selv at skulle ud og finde morgenbrød hver morgen. Det kan være rart bare at kunne sætte sig ned og nyde en god omgang morgenmad i hotellets fine lokaler.

Du får også gratis Wi-Fi og parkering ved hotellet, og med mulighed for at leje bil på hotellet, kan du også tage ud og se nærmere på noget af det mere lokale Kreta, hvis du har lyst til det.

Faciliteter

  • 39 værelser

  • Tæt på stranden

  • 2 barer

  • Udendørs swimmingpool

  • Børnepool

  • 24 timers reception

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Lej bil på hotellet

  • Computer station

  • Gratis morgenmadsbuffet

  • Gratis Wi-Fi

  • Gratis parkering

  • Køleskab

  • Til Agii Apostoli strand: 3 minutters gang

Elma’s Dream Apartments & Villas - ⭐⭐⭐

Elma’s Dream Apartments er beliggende I den østlige del af Agii Apostoli. Det er et mindre hotel med bare 15 værelser. Så det er intimt og hyggeligt og perfekt for dig, der vil have en dejlig base og bare gerne vil nyde afslapning ved poolen eller Golden Beach stranden, der ligger omkring 10 minutters gang fra hotellet.

Hotellet kan blandt andet være behjælpelig med booking af lufthavnstransport, så du ikke skal tænke på selv at anskaffe en taxa, når du lander i Chania Lufthavn. De kan også hjælpe dig med en strandparasol, hvis du gerne vil have sådan en på stranden.

Der er en fin størrelse swimmingpool på hotellet, hvor der er en række liggestole ved, som du frit kan ligge og dase på. Hotellet byder dig også muligheden for morgenmad, hvis du ikke har lyst til selv at skulle skaffe det. Du betaler for morgenmaden på hotellet - det kan ikke bookes med i dit ophold.

Så vil du gerne bo på et lille, roligt og intimt hotel, hvor du nemt falder i snak med det venlige personale, skal du tage et nærmere kig på dette hotel. Her får du fin valuta for pengene, og du kan nyde godt af både restaurant og bar på hotellet.

Faciliteter

  • 15 værelser

  • Tæt på stranden

  • Restaurant

  • Bar

  • Udendørs swimmingpool

  • Børnepool

  • Mulighed for morgenmad

  • Strandparasoller

  • Lufthavnstransport

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Bibliotek

  • Gratis Wi-Fi

  • Tekøkken

  • Til Golden Beach: 11 minutters gang

Athina Beach Hotel - ⭐⭐

Sidst, men ikke mindst, har vi Athina Beach Hotel, som er et mindre to-stjernet hotel beliggende lige på stranden. Så vil du bare gerne have et fint lille hotelværelse med det basale som en god swimmingpool, rene værelser og rart og venligt personale beliggende direkte ud til Middelhavet, finder du det på Athina Beach Hotel.

På hotellets område finder du blandt andet en snack bar, stor og ren pool med liggestole ved samt mulighed for at spise morgenmad på hotellet, hvis du har lyst til det. Der er også gratis parkering ved hotellet til en eventuel lejebil, og du kan nyde godt af den gratis Wi-Fi under dit ophold.

Hotellet ligger stort set lige midt i Agii Apostoli, så der er ikke langt til blandt andet supermarkedet, restauranter og caféer, hvor du kan nyde en lækker frokost eller middag, eller bare få en øl og se en fodboldkamp på en af de sportsbarer, der ligger langs hovedvejen.

Athina Beach Hotel kan, sammen med de andre hoteller på vores liste over hoteller i Agii Apostoli, også være et godt bud på hjemstedet for din næste ferie. Vi håber i hvert fald, at du kommer til at nyde dit ophold i Agii Apostoli, uanset hvilket hotel du vælger.

Faciliteter

  • 27 lejligheder

  • På stranden

  • Udendørs swimmingpool

  • Børnepool

  • Mulighed for morgenmad

  • Terrasse

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Snack bar

  • Gratis Wi-Fi

  • Gratis parkering

  • Til strand: På stranden

Book hotel i Agii Apostoli

Som du nok kan se, er der rigeligt med lækre hoteller til både lave og lidt højere priser i Agii Apostoli. Der er alt fra hoteller med en og to stjerner til femstjernede luksushoteller, så der er til enhver smag. Vil du have en rolig ferie uden diskoteker og natklubber, men bare store swimmingpools, lækre strande og gode restauranter i gåafstand, kan jeg virkelig anbefale dig at tage en tur til Agii Apostoli. Har du aldrig været der før, kan du være sikker på, at du kommer til at elske området, når du først kommer derned.

Allerede inden for de første par minutter kan du bare mærke området, og du kommer med stor sandsynlighed til at falde pladask for det. Det ligger også rigtig godt i forhold til transport til byerne omkring Agii Apostoli, herunder Chania som du nemt kan komme til med enten taxa eller bus, hvor sidstnævnte ikke koster meget mere end 10-20 kroner. Du bestemmer selv, om du har lyst til at booke dig ind på en af de lækre hoteller lige ved stranden, eller om du ikke har noget imod at bo på hotellerne oppe omkring hovedvejen, der dog stadig er beskyttet så godt fra gaden, så støjen ikke kommer til at genere dig, når du ligger ved poolen eller sidder på altanen.