Hotel Chania

Top 10 hoteller i Chania

Ønsker du at tage på ferie i Chania, som er en af de mest interessante og spændende byer på Kreta, har vi her samlet en liste over de bedste hoteller i byen. Den smukke havneby byder blandt andet på et stort marked, som i højsæsonen har åbent flere gange om ugen. Her kan du finde alt fra lædervarer til frugt, grønt og kød samt tøj, tasker og andet tilbehør i lange baner.

Derudover kan vi virkelig anbefale dig at tage en tur ned på havnen i Chania, hvor du har rig mulighed for at sidde og nyde en god frokost eller en kold øl, mens du nyder udsigten over den flotte og rolige havn.

Du kan også vælge at gå en tur helt ud til fyrtårnet på havnen. Det er en lidt lang tur derud, især i den bagende varme, men når du først er kommet derud, har du virkelig et flot skue over hele havnen og byen.

Det er nemt at komme både til og fra Chania, da der er rigeligt med busser og taxaer. Det tager heller ikke meget mere end et kvarters tid at køre fra Chania Lufthavn til Chania by, så du er hurtigt fremme ved dit hotel, hvis du lander her.

Kydon The Heart City Hotel - ⭐⭐⭐⭐

Vil du gerne bo på et af de større hoteller i Chania by, kan det være værd at overveje dette hotel. Her får du en lækker 4-stjernet oplevelse, hvor der både er plads til at gå på opdagelse i løbet af dagen i den gamle, men stadig pulserende by, samt at trække dig tilbage på dit værelse, når du vil have lidt ro og en god nats søvn.

Kydon er en af de større hoteller i Chania, der byder på over 100 værelser. Fra mange af værelserne får du en god udsigt ud over byen, og du kan blandt andet nyde godt af at kunne låne cykler gratis på hotellet, så du kan cykle rundt og se byen fra to hjul i stedet for at gå. Det er en rigtig god service, som jeg endnu ikke har set andre hoteller tilbyde i Chania.

Derudover får du også gratis morgenmad, fri WiFi og en dejlig beliggenhed et godt centralt sted i byen, så du er i nærheden af langt de fleste seværdige ting i byen.

Faciliteter

  • 114 værelser

  • Restaurant

  • Bar/lounge

  • Gratis cykler

  • 24 timers reception

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Computer station

  • Gratis morgenmadsbuffet

  • Gratis WiFi

  • 6 minutters gang til havnen

Arkadi Hotel - ⭐⭐⭐

Vil du bare gerne bo på et lille, hyggeligt hotel, hvor der ikke nødvendigvis er swimmingpools i lange baner, men bare et lækkert værelse i flotte omgivelser? Så kan det være en idé at booke dig ind på Arkadi Hotel i Chania. Arkadi Hotel ligger kun få minutters gang fra havnen i Chania, hvor du kan få mange timer til at gå på en af de mange hyggelige restauranter, eller bare ved at sætte dig ned på en bænk og nyde udsigten over det blå Middelhav.

Der er rigtig mange forskellige ting at lave i Chania, så du kommer med stor sandsynlighed ikke engang til at savne en swimmingpool, hvis du bare gerne vil have en god storbyferie. Her er der masser af barer, caféer og restauranter, som du kan besøge under din ferie i byen, og byen gemmer på så meget historik, så du ikke engang kan nå at se det hele på den uge, du eventuelt er i byen.

Faciliteter

  • 64 værelser

  • Nær stranden

  • Bar/lounge

  • Strandparasoller

  • 24 timers reception

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Lej bil på hotellet

  • Gratis morgenmadsbuffet

  • Gratis WiFi

  • Køleskab

  • 8 minutters gang til havnen

Samaria Hotel - ⭐⭐⭐⭐

Vil du have swimmingpool, lækker udsigt og luksus, kan jeg anbefale dig at tage et nærmere kig på Samaria Hotel i Chania. Her får du alt dette og mere til, så du kan være sikker på at få dig en god ferie, når du er i Chania.

Hotellet byder på intet mindre end 84 smukke værelser, og det tilbyder foruden en dejlig swimmingpool også et fitnesscenter, så du har mulighed for at holde formen ved lige, mens du er på ferie. Og fra hotellet er der kun 10 minutters gang til havnen, så du er placeret godt i byen tæt på både barer og restauranter, hvor du kan nyde din frokost eller middag.

Du kan også vælge bare at spise på hotellets egen restaurant, ligesom du kan nyde morgenmaden gratis på hotellet. Alt i alt er Samaria Hotel et rigtig godt valg for dig, der bare gerne vil have en god ferie uden at skulle tænke på noget som helst.

Faciliteter

  • 84 værelser

  • Restaurant

  • 2 barer/lounges

  • Udendørs swimmingpool

  • Fitnesscenter

  • Parkering

  • 24 timers reception

  • Børnepasning

  • Terrasse

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Gratis morgenmadsbuffet

  • Gratis WiFi

  • Køleskab

  • 10 minutters gang til havnen

Kriti Hotel - ⭐⭐⭐

Et andet bud på et hotel i Chania kan også være Kriti Hotel, der har fået sig 3 stjerner, hvilket gør det til et ganske udemærket hotel for prisen. Kriti Hotel ligger i kun 9 minutters gåafstand til havnen, så du er ikke langt fra et af de mere centrale punkter i byen, hvor du kan få mange timer til at gå.

Hotellet kan blandt andet være behjælpelig med lufthavnstransport, hvis du har behov for det, og så er det derudover også udstyret med en lille swimmingpool, så du har mulighed for at få en dukkert, selvom du bor midt i storbyen, samt et 24 timers fitnesscenter, så du kan få en god omgang træning, uanset hvornår du er tilbage fra dagens udflugter.

Kriti Hotel kan være et godt valg som base for din ferie i en af Kretas storbyer, hvor der altid sker noget, og hvor du altid kan gå på nye opdagelser eller tage på nye eventyr rundt omkring i og omkring byen.

Faciliteter

  • 84 værelser

  • Udendørs swimmingpool

  • Bar/lounge

  • 24 timers fitnesscenter

  • 24 timers reception

  • Lufthavnstransport

  • Terrasse

  • Air condition

  • Computer station

  • 9 minutters gang til havnen

Hotel Amphora Chania - ⭐⭐⭐⭐

Vil du bo på et af de mest hyggelige hoteller i Chania, kan Hotel Amphora Chania byde dig velkommen til et fantastisk ophold i den græske storby. Da hotellet ligger tæt på vandet, har du fra langt de fleste værelser udsigt ud over Middelhavet, hvilket gør det til en fornøjelse at trække gardinerne fra hver eneste morgen. Det er en udsigt, du ikke må snyde dig selv for, hvis du skal på ferie i Chania.

Hotellet er hyggeligt indrettet i en anderledes og lidt mere retro-stil, end mange af de traditionelle hoteller i byen. Det er ikke bare endnu et stort hotel, med masser af værelser der bare er blevet kopieret. Her får du personlighed på værelserne, hvilket har været muligt, da der “kun” er 21 værelser på hotellet. Med 21 værelser betyder det også, at du skal være hurtig ude, hvis du gerne vil booke plads til dig og din familie på et af disse værelser.

Faciliteter

  • 21 værelser

  • Restuarant

  • Tagterrasse

  • Mulighed for morgenmad

  • Børnepasning

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Computer station

  • Gratis WiFi

  • Køleskab

  • 7 minutters gang til havnen

Fatma Boutique Hotel - ⭐⭐⭐⭐

Vil du bo på et hyggeligt boutique hotel, kan du også booke et par dage eller en uge på Fatma Boutique Hotel i Chania. Dette lille 4-stjernede hotel er klar til at byde dig velkommen i små, men utroligt hyggelige rammer, hvor der er plads til at være dig selv og nyde hele dit ophold i den fantastiske og historiske by.

Fatma Boutique Hotel har seks værelser, men det stopper dem ikke i at have en restaurant og en bar, som du kan bruge som gæst på hotellet. Derudover tilbyder de gratis morgenmad til dig, når du bor der, hvilket jo aldrig er dårligt.

Du har kun 6 minutters gang fra hotellet til Chania havn, hvor du finder en lang række caféer og restauranter, som er værd at besøge under dit ophold. Du kan også arrangere lufthavnstransport i samarbejde med hotellet, hvis du vil gøre det nemt for dig selv at komme til og fra lufthavnen. Et hyggeligt lille boutique hotel med en rigtig god beliggenhed.

Faciliteter

  • 6 værelser

  • Nær stranden

  • Restuarant

  • Bar/lounge

  • Lufthavnstransport

  • Terrasse

  • Gratis morgenmadsbuffet

  • Gratis WiFi

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • 6 minutters gang til havnen

Elia Betolo Hotel - ⭐⭐⭐

Vil du bo godt og centralt i Chania, kan du vælge at booke en ferie på Elia Betolo Hotel. Hotellet er udstyret med 20 værelser, hvor du har mulighed for blandt andet room service, gratis morgenmad og gratis WiFi. Hotellet er også udstyret med en 24 timers døgnreception, så du har mulighed for at ankomme på alle tidspunkter af døgnet. Der er hele tiden bemanding i receptionen.

Elia Betolo Hotel ligger rigtig tæt på havnen i Chania. Du har kun små fem minutters gang fra hotellet og ned til havnen, hvilket giver hotellet en rigtig attraktiv beliggenhed, da det er i området omkring havnen og gaderne, der fører derned, at meget af livet foregår i Chania.

Med kun 13 km fra Chania Lufthavn ind til Elia Betolo Hotel, tager det ikke meget mere end 15-20 minutter at komme fra lufthavnen til hotellet. Du skal bare hoppe ind i en af de mange taxaer, der holder og venter uden for lufthavnen, og så kan du være ved dit hotel kort tid efter.

Faciliteter

  • 20 værelser

  • Room service

  • 24 timers reception

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Bibliotek

  • Gratis morgenmadsbuffet

  • Gratis WiFi

  • Køleskab

  • 6 minutters gang til havnen

Splanzia - ⭐⭐⭐

Splanzia er et lille hyggeligt hotel, der kan byde på hele 8 værelser. Hotellet er rigtig godt placeret i hjertet af Chania, hvor du kun har seks minutters gang fra hotellet til havnen, og endnu kortere afstand til Old Chania Market, som er en af Chanias store turistattraktioner, som du bliver nødt til at besøge, når du er i byen.

Hotellet kan blandt andet byde på en restaurant, en bar og en lækker tagterrasse, som du er velkommen til at gøre brug af under dit ophold på hotellet. Der er også en lille have, som du kan nyde den skønne græske luft i.

Splanzia ligger også tæt på mange shoppingmuligheder, hvis du har lyst til at svinge kortet en gang eller to, mens du er i byen. Som gæst på hotellet bor du også tæt på mange caféer og restauranter, hvor du kan nyde et godt aftenmåltid eller bare en kop kaffe i løbet af dagen, hvis du har brug for det.

Faciliteter

  • 8 værelser

  • Nær stranden

  • Restuarant

  • Bar/lounge

  • Tagterrasse

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Have

  • Computer station

  • Gratis morgenmad

  • Gratis WiFi

  • Køleskab

  • TV

  • 6 minutters gang til havnen

Porto Del Colombo - ⭐⭐⭐⭐

I en historisk bygning finder du også Porto Del Colombo Traditional Boutique Hotel, som er et af byens unikke hoteller. Det er i en stil helt for sig selv. Det er ikke klinisk og Ikea-agtigt, som mange andre hoteller kan være. Det er tværtimod et hotel, der oser af historie, mørke møbler og en hyggelige sfære.

Når du er gæst på hotellet, har du mulighed for at booke morgenmad på hotellet, så du ikke skal ud i byen for at finde det. Hotellet kan også være behjælpelige med at arrangere lufthavnstransport, hvis du vil gøre det nemt for dig selv at komme til og fra lufthavnen og hotellet.

Med kort afstand til havnen har du gode muligheder for at slentre en tur ned langs vandet og nyde den fantastiske udsigt, der er ud over Middelhavet. Du kan også sætte dig på en af de mange restauranter med udendørsservering og nyde en dejlig frokost eller bare et koldt glas hvidvin, mens du suger stemningen af Chania til dig.

Faciliteter

  • 10 værelser

  • Mulighed for morgenmad

  • Room service

  • Lufthavnstransport

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Gratis WiFi

  • Køleskab

  • 7 minutters gang til havnen

Ambassadors Residence Boutique Hotel - ⭐⭐⭐⭐⭐

Vil du gerne bo i femstjernet rammer i Chania, kan jeg anbefale dig at tjekke ind på Ambassadors Residence Boutique Hotel, som er et af de prægtigste hoteller i hele byen. Hotellet ligger bogstaveligt talt lige ned til vandet, så du har en fantastisk udsigt fra hotellets terrasse, hvor du kan sidde og nyde en kop kaffe eller din morgenmad, som du har mulighed for at bestille med på hotellet.

Ambassadors Residence Boutique Hotel er placeret direkte på havnen, så du har få meter til havnens mange restauranter og caféer. Du kan se direkte ud til havnens fyrtårn, som er en populær destination at gå ud til for mange af de turister, der besøger Chania.

Du får også gratis WiFi på hotellet, som også kan være behjælpelig med at booke lufthavnstransport til dig. Det er generelt bare et af de bedst beliggende hoteller, du overhovedet kan opstøve i Chania. Så vil du gerne bo rigtig godt, mens du er i Chania, kan jeg anbefale dig et par dage på dette hotel.

Faciliteter

  • 9 værelser

  • Nær stranden

  • Mulighed for morgenmad

  • Room service

  • Lufthavnstransport

  • Terrasse

  • Gratis WiFi

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Bibliotek

  • 1 minuts gang til havnen

Book hotel i Chania

Nu har du i hvert fald et godt udvalg af både små og større hoteller at vælge imellem, hvis du har lyst til at tage på ferie til Chania. Byen er et bedre valg for dig, der er mere til storbyferier, og som ikke bare har lyst til at ligge og dase ved en swimmingpool under hele ferien. Selvom du godt kan finde hoteller med swimmingpools i byen, er det primært en havneby og storby, hvor du er bedre tjent med at tage lidt uden for Chania, eksempelvis til Agii Apostoli eller Platanias, hvis du gerne vil have lækre hoteller med swimmingpools og adgang til stranden.

I Chania finder du masser af restauranter, caféer og barer, som du frit kan besøge under dit ophold. Hvis du ikke er så meget til de travle gader med mange butikker og boder, er det også hyggeligt at drive ned igennem de små sivegader og gå og beundre de gamle bygninger og den ægte stemning, som er noget andet end turistområderne. Du kan også komme op at køre med en af de mange hestevogne, der kører rundt i byen, eller vælge at hoppe på en af bådene nede i havne, som kan tage dig og familien med ud på eventyr.