Hotel Platanias

Top 10 hoteller i Platanias

Hvis du vil på en lækker ferie på Kreta, kan det være smart at kigge nærmere på et hotel i Platanias. Her får du stort set alt det, du har brug for på en ferie. Du er tæt på en rigtig lækker sandstrand, der er masser af caféer og restauranter inden for gåafstand, der er mange hoteller med store og lækre swimmingpools, og der er mange transportmuligheder ind til Chania, som ikke tager meget mere end 20-25 minutter.

Minoa Palace Resort er helt klart byens perle, som du heller ikke kan undlade at lægge mærke til, hvis du booker en ferie i byen. Men du kan også sagtens få en dejlig ferie på en af byens øvrige hoteller. Der er heldigvis en lang række både 4- og 3-stjernede hoteller, og hvis du bare gerne vil have en god beliggenhed i forhold til stranden, kan du også sagtens nøjes med et 2-stjernet strandhotel, hvor du bare får et fint værelse, men ikke nødvendigvis har adgang til en swimmingpool.

Bor du i Platanias, kan vi anbefale dig at lægge vejen forbi Dosia, som er en af byens ultimativt hyggeligste restauranter. Her vil du altid få en god behandling, maden er god og til at betale, og det er ikke ualmindeligt at blive gode venner med tjenerne under din ferie.

Minoa Palace Resort & Spa - ⭐⭐⭐⭐⭐

Hvis du gerne vil bo på et af de lækreste hoteller på Chanias vestkyst, må du ikke snyde dig selv for et ophold på Minoa Palace Resort & Spa. Det har fået fem stjerner, og når du tager et nærmere kig på det, er det ikke svært at forstå hvorfor.

Det har hele 254 værelser, og for at kunne mætte alle de mennesker, finder du blandt andet hele fire restauranter på hotellet samt to poolbarer.

Der er en enkelt indendørs swimmingpool samt fire styks udendørs. Der er børnepool og en gratis børneklub for de små, og til de voksne er der en full service spa, som du kan nyde, mens ungerne render og leger med deres nye kammerater i klubben.

Det ligger direkte ned til stranden, og der er gratis morgenmad med i prisen, når du booker. Du får også gratis WiFi, gratis parkering, tennisbane, lufthavnstransport, 24 timers reception, strandparasoller, legeplads og meget andet, hvis du booker dig ind her. Det er virkelig et syn værd, hvis du overvejer at booke et hotel i Platanias.

Faciliteter

  • 254 værelser

  • På stranden

  • 4 restauranter

  • 2 poolbarer

  • Full service spa

  • Indendørs swimmingpool

  • 4 udendørs swimmingpools

  • Børnepool

  • Gratis børneklub

  • Udendørs tennisbane

  • Strandparasoller

  • Konferencecenter

  • Lufthavnstransport

  • 24 timers reception

  • Gratis morgenmadsbuffet

  • Gratis WiFi

  • Gratis parkering

  • Legeplads

  • Børnepasning

Porto Platanias Beach Resort & Spa - ⭐⭐⭐⭐⭐

Det andet hotel i Platanias, der kæmper oppe på siden af Minoa Palace, er Porto Platanias Beach Resort. Det er også blevet tildelt fem stjerner, og selvom det kan være svært at tro, så er det endnu større end Minoa Palace med hele 322 værelser.

Det ligger også direkte ned til vandet og dækker helt op til hovedvejen, hvilket blandt andet vil sige, at du er i gåafstand til mange barer, caféer og restauranter, hvis du ellers ikke spiser på en af hotellets tre restauranter.

På Porto Platanias Beach Resort finder du hele seks udendørs swimmingpools og fem indendørs pools. Derudover er der en full service spa, du kan benytte dig af, når du har nydt en god morgenmad, som der er mulighed for at få med i din booking.

Der er også et 24 timers fitnesscenter, 24 timers reception, en gratis børneklub, et konferencecenter, lufthavnstransport hvis det er nødvendigt, gratis WiFi, gratis parkering, legeplads og børnepasning.

Faciliteter

  • 322 værelser

  • På stranden

  • 3 restauranter

  • 2 poolbarer

  • Full service spa

  • 6 indendørs swimmingpools

  • 5 udendørs swimmingpools

  • Mulighed for morgenmad

  • Gratis børneklub

  • 24 timers fitnesscenter

  • Konferencecenter

  • Lufthavnstransport

  • 24 timers reception

  • Gratis WiFi

  • Gratis parkering

  • Legeplads

  • Børnepasning

Esthisis Suites Chania - ⭐⭐⭐⭐

Det var så de to mest luksuriøse hoteller i Platanias. Nu træder vi et skridt ned og begynder at kigge på de firestjernet hotellet i byen. Og vi lægger ud med Esthisis Suites Chania, som ligger en smule væk fra hovedvejen, op i Platanias by. Derfor er det en god idé at være nogenlunde gående, hvis du bor her og gerne vil gå rundt i byen, da der er forholdsvis stejle veje, når du bevæger dig væk fra hovedvejen igennem Platanias.

Her på Esthisis Suites Chania finder du 12 værelser. Fra hotellet har du omkring 10 minutters gang til stranden, så der er stadig ikke langt. Hotellet har en udendørs swimmingpool, som du kan hoppe i, hvis varmen bliver en tand for meget, og du gerne vil køle af.

Derudover finder du et køkken samt air condition på de moderne og velindrettede værelser, der dagligt bliver gjort rent og ryddet op af rengøringspersonalet.

Der er også gratis WiFi, gratis parkering, børnepool, og mulighed for lufthavnstransport.

Faciliteter

  • 12 værelser

  • Nær stranden

  • Udendørs swimmingpool

  • Lufthavnstransport

  • Terrasse

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Bibliotek

  • Gratis WiFi

  • Gratis parkering

  • Børnepool

  • Køkken

  • Til stranden: 9 minutters gang

Porto Platanias Village Resort - ⭐⭐⭐⭐

Porto Platanias har ikke kun et Beach Resort, men de har også Porto Platanias Village Resort, som helt klart også er et kig værd, hvis du stadig gerne vil have luksus, men måske ikke har kunne få plads på førstnævnte.

Porto Platanias Village Resort er med sine fire stjerner stadig et utroligt lækkert hotel. Det er indbydende og velindrettet, og det har en rigtig god beliggenhed med gåafstand til mange restauranter og caféer i byen.

Der er omtrent 200 værelser på hotellet, som blandt andet kan byde dig på et tekøkken og air condition. Derudover er der altan/balkon på langt de fleste værelser. Du finder også en restaurant samt en poolbar, og hotellet har også spa services, hvis du har lyst til det.

Derudover er der en gratis børneklub for de mindste, et 24 timers fitnesscenter, gratis WiFi, strandparasoller, parkering, terrasse og meget andet på det lækre hotel i Platanias. Der er ikke mange hoteller i byen, der kan leve op til dette hotels standarder.

Faciliteter

  • 200 værelser

  • Nær stranden

  • Restaurant

  • Poolbar

  • Gratis børneklub

  • 24 timers fitnesscenter

  • Strandparasoller

  • Parkering

  • Spa services

  • Terrasse

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Gratis WiFi

  • Børnepool

  • Børnepasning

  • Tekøkken

  • Til stranden: 4 minutters gang

Frideriki Studios & Apartments - ⭐⭐⭐

Frideriki Studios & Apartments er bestemt ikke det største hotel i byen. Det er udstyret med ni værelser, og det mest basale du har brug for, når du gerne vil have rolig og afslappende ferie i det græske øhav.

På Frideriki Studios & Apartments finder du ikke de typiske faciliteter som swimmingpools eller spa services. Der er blot tale om små pæne værelser, og det er perfekte til dig, der er ligeglad med swimmingpools, men som måske bare gerne vil ligge og stege på stranden hele dagen, som hotellet heldigvis ligger tæt på.

Der er kun få minutters gang fra hotellet til stranden ved Platanias, så hvis du kan bruge et af verdens største badekar, når du gerne vil køle af, er det faktisk et rigtig godt hotel til dig.

På værelserne finder du blandt andet et køleskab samt air condition. Og har du brug for det, kan hotellet også være behjælpelig med at ordne lufthavnstransport, så du ikke selv skal stå for det.

Faciliteter

  • 9 værelser

  • Nær stranden

  • Lufthavnstransport

  • Air condition

  • Have

  • Gratis WiFi

  • Køleskab

Sonio Beach Apartments - ⭐⭐⭐

Vil du gerne bo direkte ned til stranden, og kan du ikke undvære din swimmingpool, kan du med fordel tage et nærmere kig på dette tre-stjernet hotel Sonio Beach Apartments, der giver dig alt dette og meget andet i en samlet pakke.

Det består af 36 fine værelser, og når du ligger i poolen og nyder det lækre vejr, kan du se direkte ned til stranden, så tæt på er den. Det gør det til et perfekt hotel for jer, der ikke kan blive enige om, hvorvidt poolen eller stranden er bedst. Her er det bedste af begge verdener.

Der er en dejlig restaurant, som ligger mellem poolen og stranden, hvor du med fordel kan nyde din frokost eller aftensmad. Så behøver du ikke at gå så langt. Du kan også sagtens bare få dig en kold øl til at køle af med i løbet af dagen.

Derudover er der strandparasoller, mulighed for morgenmad, en terrasse, hjælp til lufthavnstransport, børnepool, tekøkken, køleskab, gratis WiFi og parkering.

Faciliteter

  • 36 værelser

  • På stranden

  • Restaurant

  • Bar/lounge

  • Udendørs swimmingpool

  • Mulighed for morgenmad

  • Strandparasoller

  • Lufthavnstransport

  • Terrasse

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Have

  • Bibliotek

  • Gratis WiFi

  • Gratis parkering

  • Børnepool

  • Tekøkken

  • Køleskab

Evangelos Apartments - ⭐⭐⭐

Nogenlunde midt i Platanias finder du det lille hyggelige hotel Evangelos Apartments, som minder meget om Frideriki Studios & Apartments, vi var inde på for lidt siden. Evangelos ligger dog på strandsiden af hovedvejen, så der er lidt tættere på stranden herfra.

Evangelos Apartments består af 6 hyggelige små værelser, så der er ikke tale om noget kæmpe hotel med flere hundrede gæster af gangen. Her er der fokus på dig, og du er som gæst i centrum for en rigtig god oplevelse, når du booker dig ind her.

Hotellet ligger nær stranden, og det kan være behjælpelig med lufthavnstransport til og fra Chania Lufthavn, hvis det er nødvendigt. På værelserne finder du blandt andet et tekøkken, køleskab samt air condition. Der er også gratis WiFi og gratis parkering hvis hotellet, hvilket kan være nødvendigt at gøre brug af, hvis du på et tidspunkt lejer en bil over flere dage.

Så et fint lille hotel, der ligger tæt på stranden, og som kan være en god base for en dejlig ferie på Kreta.

Faciliteter

  • 6 værelser

  • Nær stranden

  • Lufthavnstransport

  • Terrasse

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Have

  • Gratis WiFi

  • Gratis parkering

  • Tekøkken

  • Køleskab

Villa Orsalia Hotel - ⭐⭐

Lidt oppe i byen finder du Villa Orsalia, som består af to lejligheder, du har mulighed for at booke. Det kan være perfekt for dig, der skal afsted med en stor familie, og som gerne vil kunne bo sammen uden at skulle fordeles ud over mange forskellige hotelværelser.

Da det ligger lidt oppe i Platanias by, er det dog vigtigt at understrege, at man ikke bør være gangbesværet, hvis man vil bo her, da det kræver nogle okay ben at gå op og ned af vejene oppe i Platanias by.

Villa Orsalia ligger tæt på stranden med under fem minutters gang dertil. Du finder også en swimmingpool ved villaen, hvis du ikke har lyst til at gå ned til Middelhavet for at køle af.

Derudover får du gratis parkering og gratis WiFi, der er et køkken til frit brug samt en grill. Der er mulighed for børnepasning og billet og tur assistance, hvis du gerne vil ud og opleve noget under dit ophold på øen.

Faciliteter

  • 2 lejligheder

  • Nær stranden

  • Udendørs swimmingpool

  • Børnepasning

  • Air condition

  • Bibliotek

  • Grill

  • Bryllupsservice

  • Billet og tur assistance

  • Gratis WiFi

  • Gratis parkering

  • Køkken

  • Til stranden: 4 minutters gang

Blue Dome Hotel - ⭐⭐

Det er faktisk ikke fair, at Blue Dome er blevet udstyret med det antal stjerner, det har fået, for når du kigger på billederne fra hotellet, er det tydeligt at se, at det sagtens kunne være et 3-4 stjernet hotel.

Det ligger direkte ned til vandet, og med en privat strand og egne strandparasoller er det oplagt at nyde et par timer om dagen dernede, hvis du booker dig ind her. Der er naturligvis også en rigtig lækker udendørs swimmingpool, hvis du hellere vil hoppe i den.

På Blue Dome finder du også en rigtig velrenommeret restaurant, der er populær blandt hotellets gæster og øvrige turister i Platanias. Der er også en bar/lounge, og der er mulighed for morgenmad, når du bor på hotellet.

Derudover finder du bl.a. en terrasse, der er air condition og tekøkken på værelserne, der er gratis WiFi og parkering samt en børnepool til de små. Derudover kan hotellet være behjælpelig med lufthavnstransport.

Faciliteter

  • 39 værelser

  • Privat strand

  • Restaurant

  • Bar/lounge

  • Udendørs swimmingpool

  • Mulighed for morgenmad

  • Strandparasoller

  • Lufthavnstransport

  • Terrasse

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Gratis WiFi

  • Gratis parkering

  • Tekøkken

  • Børnepool

Indigo Mare - ⭐⭐⭐

Ikke langt fra Blue Dome finder du også Indigo Mare, som minder meget om Blue Dame i antallet af stjerner og beliggenheden direkte ned til vandet. For Indigo Mare er også et strandhotel, hvor du næsten bare lige skal ud af din hoveddør, og så står du med tæerne i sandet.

Der er bogstaveligt talt ikke andet end 3-4 meter fra swimmingpoolen til sandet på stranden, så du har rig mulighed for at gøre brug af både pool og sandstranden, når du bor på Indigo Mare.

Hotellet består af 88 værelser, og det er blandt andet udstyret med en restaurant med mulighed for morgenmad samt en bar/lounge. Der er strandparasoller på stranden, som du frit kan bruge som gæst på hotellet.

Derudover er der 24 timers reception, mulighed for børnepasning, sauna, terrasse, gratis WiFi, børnepool, tekøkken og air condition på værelserne med mere. Indigo Mare er et rigtig godt valg for dig, der vil have nem adgang til både swimmingpool og sandstranden i Platanias.

Faciliteter

  • 88 værelser

  • På stranden

  • Restaurant

  • Bar/lounge

  • Udendørs swimmingpool

  • Mulighed for morgenmad

  • Sauna

  • Strandparasoller

  • Børnepasning

  • Terrasse

  • 24 timers reception

  • Air condition

  • Daglig rengøring

  • Gratis WiFi

  • Børnepool

  • Tekøkken

Book hotel i Platanias

Nu har du i hvert fald fået en lang række gode bud på, hvor du kan booke dig ind, hvis du gerne vil holde ferie i Platanias. Det er nemt og enkelt at komme dertil fra Chania Lufthavn, da du bare skal hoppe i en taxa. Du kan alternativt også tage en bus til Chania, og så derfra tage en anden bus, der kører langs kysten igennem Agii Apostoli, Agia Marina og Kato Stalos, så kommer du efterfølgende til Platanias.

Næsten uanset hvor du befinder dig i Platanias, har du udsigt til øen Agioi Theodoroi, den populære Kri-kri ø. Her har en række Kri-kri geder hjemme, og øen blev i 1930 fredet som naturreserverat, og har sidenhen været hjemsted for gederne, som også kan ses, hvis du kommer på en sejltur rundt om øen. Øen hører under Platanias, som bl.a. står for avlen af Kri-kri geder på øen. Herfra er der blevet avlet Kri-kri geder til zoologiske haver verden over.

Platanias er også en by med stor højdeforskel. Du kan bo langs vandet og have direkte adgang til Middelhavet, men på den anden side af hovedvejen stiger byen væsentligt. Så hvis du vil have en god udsigt, kan vi anbefale dig at bo på denne side af hovedvejen.